Kommuner

Repræsentativ borgerinddragelse

Intro

Hvad er demokrati? Er det blot at dukke op og sætte sit kryds hvert fjerde år - eller kunne man forestille sig, at borgerne blev involveret direkte i at skabe politik?

Sammen med demokratirådgiverne i We Do Democracy designer og gennemfører vi borgersamlinger, som er et relativt nyt redskab til at skabe demokratisk deltagelse. I modsætning til de klassiske, kommunale borgermøder, hvor det er typisk de samme personer, der deltager, og hvis mening bliver hørt, sikrer vi med borgersamlingerne en bredere deltagelse. Vi får de unge til bordet, og vi sikrer, at de ofte underrepræsenterede stemmer bliver hørt.

Vi var jo egentlig bare en gruppe almindelige borgere, der interesserede os for klima. Det var superfedt at se, hvordan alle kom hver deres input. Én var tømrer, én var ingeniør – de kom med hver sin viden. Vi var alle sammen en gruppe borgere, der interesserede os for vores kommune.

Deltager i Greve Kommunes klimaborgersamling

Sådan gør vi

Typisk sender kommunerne invitationer ud til et stort udsnit eller alle kommunens borgere, så alle har mulighed for at melde sig til borgersamlingen. Blandt dem, der ønsker at deltage, laver vi en stratificeret lodtrækning, så vi sikrer, at borgersamlingen bliver repræsentativ for kommunen ud fra de nogle bestemte parametre, som er valgt i samarbejde med kommunen.

Det kunne være køn, alder, uddannelse og hvor i kommunen man bor. I
spørgsmål om trafikplanlægning kunne det være relevant at sikre en repræsentativ fordeling af bilejere, og i spørgsmål om inklusion og trivsel kan det være ekstra vigtigt at sikre minoritetsstemmer.

Vi laver en lodtrækning og udvælger typisk 36 borgere til at repræsentere forskellige borgergrupper i kommunen.

Jeg blev lidt overrasket over, hvor mange der var, og hvor forskellige folk var. Der var så mange fra forskellige aldersgrupper. Jeg kan ikke komme i tanke om nogen andre situationer, hvor man arbejder så meget på tværs af alder. Men selvom vi var forskellige, så fik vi lavet nogle gode anbefalinger, synes jeg, som også var ret kreative.

Deltager i Greve Kommunes klimaborgersamling

Typisk mødes borgersamlingen cirka 5 gange og arbejder i dybden med et konkret emne. Det kunne være "Hvordan skal kommunen omstille sig til at blive CO2-neutral?" eller "Hvordan sikrer vi trivsel og plads til alle i kommunen?". Borgersamlingen præsenteres for en række ekspertoplæg og får mulighed for at i grupper og i plenum at arbejde med problemstillingen.

Borgersamlinger er en deliberativ demokratisk proces, og deliberation kan oversættes til "rådslagning" eller "grundig overvejelse". Efter at have mødtes, arbejdet, lyttet, diskuteret og delibereret kommer borgersamlingen med en række anbefalinger til kommunen, som kommunen er forpligtet til at lytte til og bringe videre.

Sat på spidsen, så er det altid de samme 10 sure borgere, der møder op til borgermøder med indstillingen: ”Nu må kommunen da også gøre noget!” Alle skyder på kommunen. Men til borgersamlingen var borgerne helt anderledes konstruktive. De tog ansvaret på sig og gav udtryk for, at man også har et ansvar som borger. I borgersamlingen er det ikke borger mod kommune. Her er borgerne fælles om at løse problemer på kommunens vegne.

Tidl. direktør for Teknik & Miljø i Greve Kommune

Hvad kommer der ud af det?

Vi oplever, at både borgere og kommuner får værdifulde

I design og gennemførelse af borgersamlinger følger vi OECD's principper. Herunder sikrer vi, at borgersamlingen er repræsentativ for det område eller den population, som borgersamlingen skal komme med anbefalinger til.